|
ØSTERVANG KIRKEN |
|
DOMMERVANGEN 2 GLOSTRUP |
|
På vej mod en ny kirke I 1959 kunne man læse følgende i
Glostrup og Omegns Folkeblad: "Til beboerne i Glostrup Sogn. I disse dage påbegyndes den
endelige indsamling til den nye kirke og Glostrup sogns ca. 5000 hustande får besøg af vore indsamlere. Fra Kirkekomiteens
side beder vi hermed igen om, at man vil tage venligt mod indsamlerne, der
har villet ofre deres tid i denne sags tjeneste..." Henvendelsen kom fra Pastor Langberg. Han sad i den kirkekomite, som på frk. Siri Lagonis initiativ var
blevet iværksat 7 år forinden. Komiteen havde gennem de 7 år opnået at få en
byggegrund stillet i udsigt, man havde fået kontakt med en arkitekt, som
kunne indfri ønskerne til en moderne kirke og man havde samlet 60.000 kr.
sammen. Nu var tiden inde til at give det sidste skub. Byen kunne dårligt
undvære den ny kirke længere; således kunne det hænde, at man på en enkelt
søndag måtte døbe 13 børn i Glostrup Kirke.
Alle beboere opfordredes derfor
til at tage del i indsamlingen; målet var at nå at samle yderligere 75.000
kr., da loven foreskrev, at et sogn selv skulle stille med en fjerdedel af de
samlede byggeudgifter. Disse penge rejste Glostrup, Ejby og Hvissinge i fælleskab; kirkekomiteen holdt basarer, foretog hus- indsamlinger og modtog gaver. Under arbejdet voksede
den ny kirkes første menighed langsomt frem. Også menighedsrådet blev
involveret, og efterhånden kunne man begynde at arbejde med ønskerne til den
ny kirke: den skulle være en indbydende og værdig ramme om gudstjenester og
kirkelige handlinger, og samtidig skulle den være praktisk indrettet for
moderne, kirkeligt arbejde, med mødesal, konfirmandstue, kontorer og køkken.
Man søgte en arkitekt, som kunne tage udfordringen op. Valget faldt på
Holger Jensen. Flere skitser så sagens lys; således var de tegninger, som
Folkebladet bragte i 1959 ikke de samme, som dem man senere byggede efter.
Et andet felt, som gav problemer, var placeringen af kirken. Skulle man
bygge efter fremtidige prognoser eller tage højde for de beboere, som allerede
nu boede langt fra Glostrup Kirke, dvs. syd-øst for
togskinnerne? Ville Hvissinge og Ejby vokse sig så store, at de i løbet at
1980erne måske skulle have sin egen kirke? Problemerne var mange, men det
skulle lykkes. Behovet var jo indlysende; for at imødegå presset var man
endda begyndt at holde gudstjenester i Søndervangskolens gymnastiksal. I 1966 forelå endelig
byggetilladelsen. Komiteen havde samlet 180.000 kr. og resten indgik i form
af tilskud og lån.
Arkitekten havde de endelige
tegninger klar, og en lykkelig dag var alle vanskeligheder overstået. Grundstenen
til den ny kirke kunne nedlægges: det blev d. 11. juni 1967. Kirkeminister
Orla Møller murede den første sten, og til det formål havde murermester
Kjær-Knudsen stillet en murerske af tretårnet sølv
til rådighed. Grundstensdokumentet samt et eksemplar af alle danske mønter
årgang 1967 plus bryllups-tikronen blev muret ind under alteret og byggeriet
var i gang. Det var de lokale håndværksmestre, som stod for opførelsen. Det
kom til at tage 3 år; især det indvendige voldte noget besvær. Men en dag
stod da endelig den ny kirke færdig: en imponerende, rund kirke med højt Byggeriet er ofte blevet rost,
ikke mindst de elegante "sildebens"-mønstre
i murforbandtet, som står så tydeligt frem inde i
kirken. Også det, at det blev en rundkirke gjorde 0stervangkirken til noget
helt særligt. Det var Danmarks 8. rundkirke, tilmed den største. Forbilledet
for rundkirkerne antages at være Den Hellige Gravs kirke i Jerusalem, som
blev bygget under den romerske kejser Konstantin den store.
Indvielsen fandt sted d.19 april 1970, og så mange var mødt op, at nogle kom til
at stå, skønt kirken kan tilbyde 350 pladser. 18 år var gået siden
kirke-komiteen blev nedsat -18 år, og nu stod den der.
Blev glostrupperne
så glade for deres ny kirke? Ja, nogle tog den til sig helt fra starten.
Stolte og glade over den smukke runde kirkesal,
tilfredse med mulighederne for at mødes i menighedssalen.
Andre havde sværere ved at acceptere, at en så anderledes bygning skulle være
en kirke; faktisk gav dens udseende anledning til mange fantasifulde navne!
Igennem årene har 0stervangkirken imidlertid fundet sin egen plads i
folkets bevidsthed og bruges idag som en
sognekirke på lige fod med Glostrup Kirke. Med denne folder vil vi
præsentere kirken. Om arkitekten Kirkekomiteen nåede frem til
arkitekten ved at se på en række omegnskirker. Holger Jensen havde på det
tidspunkt bygget over 20 kirker, og han havde en klar holdning til
kirkebyggeri i vort århundrede. Han mente, at udformningen af en kirke både
måtte tage hensyn til den tid kirken er bygget i, og til det ord, som lyder i
kirken. Som ordet er sandt, skal rammen også være det. Dvs
at bygningen måtte være ægte og ikke bare en efterligning af noget gammelt.
Bygningen skulle vise at kristentroen også er nutidig. Inspirationen var -som altid for kirkebyggeri i Danmark-
vore gamle middelalderkirker.
Holger Jensen ønskede at opnå
samme rolige værdighed i det ydre, og samme højhed og stilhed i det indre,
som de bornholmske rundkirker har. Og samtidig blev 0stervangkirken et
fuldgyldigt udtryk for sin tid. Orglet 0stervangkirkens storslåede
orgel blev bygget i årene 1970-72. Ved kirkens indvielse måtte man klare sig
med et midlertidigt opstillet kisteorgel på 4-6 stemmer, men en orgelsag
var påbegyndt. I 1970 forelå et færdigt tilbud fra orgelbyggerfirmaet Jensen
og Thomsen, Hillerød. Kirken kunne nu med ministeriets godkendelse få
opstillet et 22 stemmers orgel. Orglets stemmer er fordelt på hovedværk,
brystværk og pedalværk. Orglet skulle alt
koste 340.000 kr. I dag, anno 1995, ville et tilsvarende instrument
koste henved 3 millioner kroner.
Orgelbyggerne, Knud Jensen og
Richard Thomsen, kunne påtage sig den store opgave på næsten rekordtid, idet
de havde startet deres egen virksomhed; tidligere havde de arbejdet hos orgelbyggerfirmaet
Frobenius. I løbet af 2 år mod normalt 3-5 års
leveringstid -stod orglet klar til indvielse oktober 1972. Orglet er med sine
næsten 1500 piber i tin, kobber og træ blevet et usædvanligt velklingende
instrument, også takket være intonatøren Jacob
Heinesen, der tillige havde en god medspiller i kirkerummets prægtige
akustik. Orglets placering mod nord er usædvanlig, men kirkens runde form og
det store vestvindue har "presset"
orglet frem i rummet. Både visuelt og funktionelt er placeringen meget
heldig og når man hører 0stervangkirkens orgel, forstår man komponisten
Michael Prætorius (15711621), når han sagde:
"Orglet er instrumenterne´s dronning". Alteret
Alterstenen er en meget stor grå
0landssten, som blev sejlet til Danmark i "rå" udgave og
forarbejdet på stenhuggeriet Nielsens Mekaniske Stenhuggeri af 1797. Den
færdige sten blev anbragt direkte på den opmurede base ved hjælp af en stor
kran. Bag alteret lyser en smal
glas-frise op, i nuancer fra svag gul til dyb orange. Alterbiblen er
1992-oversættelsen i sort skind med guldkant. De hellige kar, kande, kalk og
oblatæske, er af sølv, og indkøbt i Dansk Parament
Handel. Alterstagerne af tin er tegnet
af Mogens Koch. De blev indkøbt i 1988 og afløste de to spinkle sølvstager,
som borgmester Sortsøe havde skænket kirken ved
dens indvielse. En meget vigtig del af kirkens
udsmykning er alter-buketten. Kirken har siden 1981 haft en fast aftale med
en dygtig blomsterbinder, som gerne leverer alterbuketterne i vore store
laboratorie-glasvaser, skænket af Landbohøjskolen. Ved bryllup er alterskrankene pyntet op med levende lys og blomster,
arrangeret i vaser og stager af tin. De er designet af Erik Magnussen. Som alterdug bruger vi 2
dækkeservietter, vævet på Hanne VedeIs Vævestue i
1985. Korset
Kirkens kors er et Jerusalem
kors, et oldkristeligt symbol. De fire små kors
symboliserer dels de fire verdenshjørner, dels de fire evangelister,
Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Døbefonten
Kirkens døbefont er muret op om
en stor granitsten, som man fandt i området, da kirken blev bygget. I denne
sten er der hugget en lille fordybning, og i de første 25 år lå der her en
lille tin-skål som dåbsfad. Men fadet var netop for
småt og for lavt, så arkitekten blev bedt om at tegne et nyt; det nuværende,
som står let svævende i messing. Fonten står i en lille niche,
som i kirkens tidlige år var dækket af en "himmel" i træ, ligesom
væggen bag var dækket af et gult klæde. Begge dele blev fjernet i 1981, da
mange fandt at det var uskønt. I dag står nichen ren og enkel, under en ensfarvet
træ-drager. På væggen bag fonten hænger en
vævet gobelin, udført specielt til denne plads. Garnet er spundet af uld fra
egne får og farvet med egne plantefarver; motivet er inspireret af dåben, men
står i øvrigt åbent for fortolkning. Væveren er Berit Hjelholt, kendt for at
have udført gobelinen bag folketingets talerstol. Dåbskanden
er en enkel kande af glas, da den gamle kande af rustfrit stål misklæder
dåbsfadet. (Der er udført ny dåbskande svarende til dåbsfadet siden) Messehagelerne
Vore messehageler er vævet som unika til kirken. Den grønne farve i trinitatishagelen blev fundet efter 12 vævede prøver, før væveren endelig ramte en grøn farve som kunne hamle op med de røde mure. Motivet på ryggen er inspireret af Jesu tale om det lille frø, som kan blive til en stor mark; farve-striben på forsiden er en lille bid af en regnbue i 1. mosebog kap.9 omtales regnbuen som tegnet på Guds troskab mod verden. Kanten på den grønne hagel er mangefarvet, som et blomsterbed. Materialet er silke og uld. Foruden den viste grønne messehagel disponerer Østervangkirken også over en hvid og en lilla. Alle tre hageler er udført af væver Vibeke Lindhardt.
Kirkeskibet
Kirkeskibet "Karen Regina" er bygget af modelbygger Knud Almgreen. Det er en tro kopi af den amerikanske clipper "Young America",
som blev bygget i 1874. I mange år stod kirkeskibet i en glasmontre i dåbs- venteværelset, men i 1994 blev det hængt op inde i
kirken. Det er skænket til kirken
af Marineforeningen, som også var behjælpelige ved ophængningen. Skibet er
opkaldt efter modelbyggerens barnebarn, som blev
døbt i kirken. Velkommen til Østervangkirken
|
