Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Stabat Mater af Pergolesi: Koncert i Glostrup Kirke

Dato
Onsdag d. 16. september 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted
Kirkepladsen 1, 2600 Glostrup
Pris
Gratis

Denne koncert skulle oprindeligt have været en passionskoncert i påskeugen, men måtte udsættes. Koncertens hovedværk er Pergolesi’s ”Stabat Mater”, som beskriver Jesu moders smerte ved sønnens kors. Stabat Mater (dolorosa) er en rimbøn fra 1200-tallet, en sekvens fra den romersk-katolske kirke. Mange komponister har skrevet musik hertil, heriblandt Giovanni Battista Pergolesi (1710-36), hvis kendte og elskede værk til stadighed opføres overalt hvert eneste år i Den stille Uge. De to unge sangerinder med de lysende smukke stemmer, Louise McClelland og Laura Mayer, akkompagneres her af en strygekvartet bestående af musikere fra DR Symfoniorkesteret. Desuden medvirker organist Merete Kuhlmann.

Hjerteligt velkommen til en times vidunderlig musik. Antallet, der kan få adgang, bestemmes af covid-retningslinjerne på koncertdagen.