Skøn operetteaften i Østervangkirken

Dato
Tirsdag d. 27. oktober 2020, kl. 19:00
Sted
Østervangkirken, Dommervangen 2, 2600 Glostrup
Pris
Gratis

Glæd dig til en dejlig opera- og operetteaften i selskab med operasanger Dorthe Elsebet Larsen og pianist Galya Kolarova.

Det bliver et program med et udsnit af forskellige kvindetyper i operaer af bla. Mozart og Puccini, og efter pausen festlige operetter af bla. Lehar og J. Strauss.

Dorthe Elsebet er kendt som en alsidig operasanger, unik fortolker af både de klassiske arier og den danske sangskat, musikalsk stærkt funderet af sanglærere som Elisabeth Schwarzkopf og Edith Mathis. Hun besidder desuden et herligt, humoristisk skuespiltalent, som forfrisker publikum.

Galya Kolarova er en meget benyttet akkompagnatør, valgt af de allerbedste musikere i ind- og udland; hun har desuden sin egen solokarriere som pianist. Galya er fra Bulgarien, men har boet i Danmark en årrække og samarbejder med DR radiosymfoniorkesteret, og musikere, der spænder vidt fra bla. Australien, Frankrig, USA, Tyskland og Danmark.

I pausen serveres et glas, og der kan købes skønne Cd’er med danske sange, opera og operette af Dorthe Elsebet Larsen.

Covid-begrænsning på antallet i kirken i henhold til retningslinjerne på det tidspunkt.