04/11/2026 0 Kommentarer
Torsdagsoase: Sogneaften med foredrag
Torsdagsoase: Sogneaften med foredrag

Tema for årets sogneaftner er
TROSREJSER
Vi møder mennesker som på den ene eller den anden måde har været igennem en stor personlig udvikling, eller omvæltning, som har endt med et kristent livssyn.
Først ude er Flemming Ole Salomon Larsen, som kalder sit foredrag:
Fra Egne Kræfter til Nåde
- en personlig rejse fra sort bælte i karate til troen på Jesus
Her fortæller Flemming om sit livs rejse:
I over 40 år (1980–2021) var mit liv formet af østlig kampkunst, tai chi, qigong og kinesisk medicin. Som instruktør med sort bælte i karate og uddannet akupunktør har jeg undervist og vejledt hundreder af mennesker i, hvordan vi gennem egne øvelser, disciplin og viden kan tage kontrol over krop og sind. Hele det kinesiske verdensbillede og akupunkturen handler i sin kerne om, hvad jeg selv kan præstere og opnå.
Men i 2021 skete der noget, der ændrede alt. Jesus fandt mig. Mødet med evangeliet lærte mig det modsatte: At troen på Jesus handler om det, Han allerede har gjort for mig. Der begyndte min nye rejse.
Hvad handler foredraget om?
Fra selvhjælp til frelse: Forskellen på østlig energitænkning/selvudvikling og den kristne nåde.
Et livsændrende vendepunkt: Hvordan troen greb ind og ændrede mit syn på livet, helbred og mening.
Det svære slip: Processen i at træde ud af rollen som instruktør/behandler og overgive sig til Jesus.
Dialog og vidnesbyrd: En ærlig fortælling til inspiration for både søgende, nyomvendte og erfarne kirkegængere.
Arrangementer er gratis. Vi byder på kage, kaffe og te.
Kommentarer