TorsdagsOase - Per Stig Møller

TorsdagsOase - Per Stig Møller

TorsdagsOase - Per Stig Møller

Torsdag 6. november 2025, kl. 19:00
Glostrup Sognegård, Østervej 8, 2600 Glostrup
Sognepræst Gaute Grimeland og gæstende foredragsholder Per Stig Møller
Gratis

Per Stig Møller er et navn som knapt behøver en nærmere præsentation, som en af Danmarks mest fremtrædende politikere og kulturpersonligheder i nyere tid. Han har været miljøminister, udenrigsminister, og senest kultur- og kirkeminister. Han var fra 1984 til 2015 medlem af Folketinget, hvor han repræsenterede Det Konservative Folkeparti, som han også var formand for fra 1997-1998. Før sin politiske karriere var han i mange år medarbejder i Danmarks Radio og har desuden været ansat ved universiteter i København og Paris.

Per Stig Møller er en produktiv forfatter. Blandt de mange titler kan nævnes Tro, håb og fællesskab (1980), Kaj Munk, Digter, præst og urostifter (2014), Udenrigsminister: I krig og fred (2017), samt Afgørende Øjeblikke (2022).

Per Stig Møller har modtaget et hav af æresbevisninger, både nationalt og internationalt. Blandt de vigtigste kan nævnes: Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Chevalier des Arts et des Lettres. Han modtog i 2001 Danmark Radios Rosenkjærpris og i 2015 Niels Ebbesen Medaljen. I 2020 modtog Stig Møller Berlingskes Fonsmark-prisen.

Vi glæder os til at høre Per Stig Møller fortælle fra sit lange liv i politikkens og kulturens tjeneste! I aften vil han fokusere på verdenssituationen lige nu, og på fremtiden.

Velkommen!


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed