Svetlana Nielsen og Nataliia Pylypenko, der begge er musikere fra Ukraine, spiller og synger publikum igennem et repertoire af ukrainske klassikere.

Når folk hører ukrainsk musik for første gang, standser de ofte op i forundring:

"Er det virkelig fra Ukraine?"

Melodierne og harmonierne rører ved noget ur-gammelt og universelt.

Det ukrainske sprog bærer en klang, der minder om italiensk – verdens næstmest melodiske tungemål – og nogle gange bliver det umuligt at gætte, hvilket sprog der bærer sangen frem.

Men hvad synger vi egentlig om?

Vi synger om kærlighed, om Ukraines bjergtagende landskaber, om glæder og sorger, stolthed og smerte.

Vi synger om menneskets evige søgen efter retning, efter mening, efter sin egen vej.

Og ja – vi synger også om døden.

I den berømte sang "Plyne kacha po Tysyni" flyder en ensom and ned ad floden, som et stille varsel.

Den bærer med sig fortællingen om det øjeblik, hvor døden nærmer sig – stille som tågen over vandet – om stedet, hvor kroppen hviler, og om de hænder, der vil grave graven og hviske det sidste farvel. 

Lad os tage dig med på en rejse, hvor musik bliver til erindring, og tradition til levende ånd.